Hvad er en kunstgave

Den perfekte gave

 

Vi elsker at give gaver, lige fra anstrengelserne om at komme på den geniale idé og frem til at se modtagerens reaktion. Men til store fester; som bryllupper, runde fødselsdage eller andre mærkedage i en persons liv, er det altid mere specielt. Man er oftest flere om at arrangere en gave – og hvis man skal lytte til Emma Gad, skal gaven gerne reflektere kuvertprisen – så det kan hurtigt blive til en stor flot gave. Men hvad skal det være?

 

Man vil gerne give en gave, der er tidsløs, kan holde resten af livet og ikke mindst er et minde om den specielle mærkedag. Et godt eksempel er et maleri, som hænger hos min mor. Hver gang nogen kommenterer på kunstværket, siger hun: “Det maleri fik jeg af min mor til min 50-års fødselsdagsfest…”
På den måde var min mormors gave ikke bare en gave, men et smukt livsminde for en god fest, mærkedag og deres forhold.

 

Det er nu ikke altid, man kan være så heldig og vælge et kunstværk, som falder i modtagerens smag. Netop derfor eksisterer No White Walls, som gør det muligt at give et kunstværk, hvor det er modtageren, som forelsker sig i kunstværket – for kunst er tæt på den perfekte gave i rigtig mange sammenhæng.

 

Du kan starte købet ude til højre, men hvis du gerne vil læse lidt mere om det praktiske, så kan du læse mere om konceptet her.

God fornøjelse og god fest.

 

//Mette, en glad gavegiver 

 

 

FAQ hos No White Walls

Hvis du er i tvivl om noget

 

 

HVOR KAN GAVEN BRUGES?
På nuværende tidspunkt er en håndfuld gallerier tilknyttet. Et udvalg af de bedste i landet, hvor gaven kan bruges frit blandt deres kunstnere, i alt over 50 kunstnere.

Alle gallerier, der bliver tilknyttet i fremtiden, skal godkendes af de gallerier, som allerede er med. Det er for at sikre, at din gave er kunst fra de bedste, og på den måde sikre kvaliteten af den gave du giver.

De udvalgte gallerier

 

ER DET IKKE BARE ET GAVEKORT?
I princippet, jo. Det er et meget specifikt gavekort, for det kan kun bruges til kunst. Det er altså langt fra en blankocheck, som mange andre gavekort i princippet er.

Hvis du gerne vil give et kunstværk, er jeg sikker på at du allerede har stået i dilemmaet om, hvilket kunstværk det skal være. For der skal en ordentlig portion selvtillid til at vælge, hvad andre skal have hængende på væggen, specielt hvis du håber på, at det skal hænge der i mange år.

Din redning er en kunstgave fra No White Walls, som ikke er et gavekort på valgfrit pynt til hjemmet, men på et kunstværk fra et af landets bedste gallerier.

 

FIRMAGAVE

Kontakt os direkte hvis du skal have en speciel ordre, vi kan altid skræddersy den løsning, der passer bedst til dig.

SELV GAVEN OG DENS INDHOLD
Når du køber en gave for over kr. 2.000,- sender vi gaven i en gaveæske, som er klar til at komme på gavebordet. Den indeholder et katalog over alle gallerier og et udvalg af deres kunstnere. Æsken har også en grundig beskrivelse af konceptet, så modtageren ved, hvad de har fået og nemt kan begive sig ud i kunstverdenen og forelske sig. Det eneste du skal have klar er en kuglepen til at skrive en personlig hilsen i til og fra-kortet, og så er gaven klar til gavebordet. Se flere billeder af gaveæsken og dens indhold her.

 

GAVER UNDER KR. 2.000,-
Du kan sagtens købe en gave til under kr. 2.000,-. Her sender vi dig en pdf af beskrivelsen og gavebeviset – klar til at printe og pakke ind. Du får også kataloget tilsendt pr. mail og kan vælge at sende det videre til modtageren. Hvis du gerne vil have gaveæsken og alt dens indhold i stedet, kan den altid tilkøbes for kr. 200,-.

 

KAN MAN KØBE KUNST FOR KR. 2.000,-?
Kunst kan fås i alle størrelser, og derfor også i alle prislejer. Selvfølgelig er udvalget mindre for et lavere beløb, men flere kunstnere har små værker til under kr. 2.000,-.

SKAL HELE BELØBET BRUGES?
Nej, kunstgaven kan bruges efter behov. Og hvis der til sidst er et restbeløb på under kr. 500,- kan det blive udbetalt mod et administrationsgebyr på kr. 75,-.

 

KUNSTVÆRKET KOSTER MERE END VÆRDIEN AF KUNSTGAVEN.

Det er ikke noget problem, differencen kan altid betales kontant til galleriet. Galleriet skal nok hjælpe dig, hvis du er i tvivl.

 

HVORDAN MED BYTTEREGLER?
– bytte kunstgaven: kunstgaven kan ikke byttes eller udbetales til kontanter. Hvis du, som giver har fortrudt dit køb, kan det returneres indenfor 14 dage. Du får det fulde beløb tilbage ekskl. et administrationsgebyr på kr. 250,-. Hvis du har modtaget gaveæsken, skal den sendes tilbage til No White Walls. Start med at skrive en mail til os, og så finder vi ud af en nem og hurtig løsning til dig.

– når gaven er brugt, er det hvert enkelt galleris handelsbetingelser, der gælder. Kunst kan som udgangspunkt ikke byttes, men snak med galleriet om deres tilgang til fejlkøb. Uanset hvad kan kunstgaven ikke veksles til penge, og hvis et kunstværk skal byttes, er det en ny kunstgave køberen får retur.

 

 

Hvad siger andre?

Kundeanbefalinger

 

 

   Jeg har haft glæden af at give et No White Walls værk i bryllupsgave. Gaven var personlig og tanken om at brudeparret har fået en gave som følger dem resten af livet, glæder mig.

Samtidig er jeg glad for ikke at have tvunget brudeparret til at hænge et værk op, som de ikke selv har valgt. Kunst er meget individuelt – No White Walls giver muligheden for at give noget personligt som modtager selv vælger. Ud over at No White Walls i mine øjne er en ideel bryllupsgave, er det nemt og bekvemt. Det tog ingen tid at lave bestillingen og gaven blev leveret i en smuk og tidløs indpakning som var lige til at aflevere. No White Walls er for mig meget mere end et gavekort – det er en gave for livet som man er sikker på at modtager vil nyde mange år frem. Tak for fantastisk service og for et originalt koncept. – Anne-Kathrine Lønquist